Apples nyeste opdatering af deres software, iOS 18, bringer en række nye funktioner med sig. Apple tager med denne opdatering et stort skridt fremad i integrationen af AI i de funktioner, du til dagligt bruger på din iPhone. Der er derfor flere ændringer, som har en betydelig indvirkning på brugeroplevelse.
Disse nye funktioner, som er baseret på kunstig intelligens, går under samlebetegnelsen Apple Intelligence. I denne artikel vil vi gennemgå disse ændringer, og hvordan det kommer til at påvirke brugeroplevelsen for iPhone-ejere.
Siri har længe været kritiseret for ikke at holde trit med tidens udvikling og for at være mindre avanceret end andre assistenter på markedet. Med den nye iOS 18-opdatering gennemgår Siri dog en markant forvandling.
Siri bliver nu betydeligt forbedret med avancerede AI-funktioner, der gør assistenten mere personlig og kontekstbevidst. Den vil kunne trække på dine tidligere anmodninger, indholdet på skærmen, og dit indhold i beskeder, e-mails for at give mere relevant og personligt svar.
Selvom Siri stadig kan aktiveres med stemme, er det nu også muligt at aktivere assistenten ved at trykke dobbelt på bunden af displayet. Siris udseende ændrer sig også, idet der nu vil komme en pulserende ring frem på displayet, der indikerer, at Siri lytter til din anmodning.
Derudover kan Siri nu udføre nye opgaver, som tidligere ikke var mulige, såsom at oprette nye mapper, redigere billeder og håndtere opgaver direkte i de apps, du har åbne.
Med Genmoji kan du skabe dine egne emojis, uden du er begrænset af forudinstilleder. Denne funktion bliver tilgængelig i appen ‘Beskeder’. Du skal blot indtaste en kort beskrivelse af, hvad du vil have, hvorefter Apple vil skabe en skræddersyet emoji for dig. Og du kan endda også foretage ændringer på emoji. Du får derfor uendelige muligheder for at skabe personlige og unikke emojis fremover.
Apple Intelligence indfører også det største redesign af Fotos-appen nogensinde. Der kommer blandt andet en ny funktion, hvor man kan gennemse efter temaet, uden man selv er nødt til at organisere indholdet i albums. Billeder bliver desuden automatisk ideelt i flere nye kategorier baseret på, hvad der er på billedet. Nogle af de nye kategorier er gruppebilleder, QR-koder, kvitteringer og meget mere.
Apple Intelligence giver dig nu mulighed for at skabe brugerdefinerede mindefilm, der er tilpasset dine ønsker. Du skal blot indtaste en anmodning, og systemet vil automatisk generere en film ved at samle relevante billeder, der passer til din forespørgsel. Dette gør det nemt at skabe personlige og meningsfulde film, baseret på de minder, du gerne vil fremhæve.
Der kommer også helt nye muligheder for at redigere billeder, herunder fjerne baggrunde. Appen kommer også automatisk med forslag til, hvad der skal fjernes på billedet.
Der er også en ny funktion, der vil lokalisere og vise fotos og videoer, du tidligere har slettet. Du har derfor mulighed for at gendanne indhold, du tidligere har slettet ved en fejl.
Apple Intelligence giver iPhone-ejerne nye muligheder for at kommunikere mere effektivt. Der er et nyt, AI-baseret skriveværktøj integreret i iOS 18, som hjælper brugere med at korrekturlæse, opsummere og omskrive tekster på tværs af apps.
Med Image Playground, der også introduceredes med Apple Intelligence, kan brugere generere deres egne billeder på tværs af apps. Billederne kan skabes baseret på temaer og personer, som de interagerer med. Denne app giver derfor et stort kreativt frirum til at eksperimentere og skabe kontekstbestemte billeder billeder.
ChatGPT er måske dét AI-værktøj, der har vundet størst indpas over de seneste par år. Og med den nye iOS 18-opdatering bliver den avancerede AI nu også en integreret del af din brugen af Apple-produkter. Siri vil nu bruge ChatGPT til at besvare spørgsmål mere fyldestgørende.
Der er ingen tvivl om, at den nye Apple Intelligence vil medføre en mindre AI-revolution. Desværre vil alle brugere dog ikke få glæde af disse funktioner. Under beta-testningen var de kun tilgængelige på modeller fra iPhone 15-serien samt på iPads og MacBooks med M1-chip eller nyere. Funktionerne er samtidig kun tilgængelige, hvis sprogindstillingerne er sat til engelsk.
Når den endelige version udgives, vil der stadig være begrænsninger på, hvilke modeller der får adgang til de helt nye AI-funktioner. Det er kun udvalgte MacBooks, iPads samt iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max, der har den nødvendige mængde RAM for at kunne udnytte funktionerne fuldt ud.
Vær den første til at høre om Telegigantens unikke tilbud, kampagner og andet
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du vores persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig fra vores nyhedsbrev