Der kommer hele tiden nye smartphone-modeller på markedet, og det kan være svært at bevare overblikket over, hvilken smartphone man faktisk ejer. Det kan være, at du har modtaget en telefon i gave, eller måske har hidtil ikke haft interesse i, hvilken model du har. Og det er ganske naturligt, da det for mange af os er tilstrækkeligt, at vores telefon blot virker til daglige behov som opkald, beskeder, apps og underholdning.
Men der kan opstå situationer, hvor du har brug for kende din smartphones præcise model og specifikationer. Du har måske brug for nyt udstyr som cover eller skærmbeskyttelse, der skal passe til din specifikke model. Det kan også være, at du overvejer at sælge din enhed, eller måske trænger din model til en reparation.
Det er heldigvis ganske simpelt at finde frem til sin specifikke model og specifikationer. Uanset om du har en iPhone eller en Android-model kan du med få trin finde din model.
Apple lancerer jævnligt nye iPhone-modeller, og med de nye serier kommer der også forskellige variationer. I den nyeste 15-serie er der f.eks. både iPhone 15, iPhone 15 Mini, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max. Det kan derfor være svært at holde styr på, hvilken specifik model man har.
Hvis du selv har købt din iPhone, kan du sandsynligvis se modelnavnet på købskvitteringen. Du kan også se, hvilken iPhone du har. Det eneste, du skal gøre, er at følge et par enkle trin. Åbn ‘Indstillinger, gå til ‘Generelt’ og herefter ‘Om’.
Her finder du modelnavn, f.eks. iPhone 14, men du kan også finde andre nyttige informationer som modelnummer, serienummer og IMEI-nummer. Herudover kan du se specifikationer som lagerplads, tilgængelig lagerplads og mere.
Hvis du har en smartphone fra Apple, har du en Android-telefon. Android er et styresystem, som er installeret på smartphones som Samsung, OnePlus, Nokia, Xiaomi og Huawei. Selvom de to styresystemer er forskellige, er det heldigvis stadig nemt at se, hvilken model du har på en Android-telefon.
Du kan selvfølgelig også se modelnavnet på købskvitteringen, hvis du stadig er i besiddelse af den. Der er dog flere måder, du kan finde modelnavnet- og nummeret på din Android. På nogle modeller skal du først under ‘Indstillinger’, rulle ned til ‘Om telefonen’ eller ‘Om enheden’. På andre modeller skal du under ‘Indstillinger’, herefter gå til ‘System’ og så ‘Om telefonen’ eller ‘Om enheden’.
Vær den første til at høre om Telegigantens unikke tilbud, kampagner og andet
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du vores persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig fra vores nyhedsbrev