På et tidspunkt står vi alle over for at skulle skifte telefon – uanset om det er for at få en nyere model, fordi den gamle er forældet, eller fordi den er defekt. Valget af den rigtige telefon kan være udfordrende, og overgangen fra gammel til ny kan skabe forvirring. I dette indlæg hjælper vi dig gennem processen, så du kan vælge den rigtige telefon og komme sikkert igennem overgangen fra din gamle telefon til den nye.
Det første skridt, når du skal skifte telefon, er at vurdere dine behov. Du skal spørge dig selv, hvad du primært bruger din mobiltelefon til. Er det vigtigt for dig, at du har en masse lagerplads til billeder og videoer? Eller er et kvalitetskamera og batterilevetid måske det vigtigste for dig? Det kan også være, at det vigtigste for dig er en rimelig pris.
Når du ved, hvad du leder efter, kan du begynde undersøge udbuddet hos forskellige forhandlere. Se på mobiltelefonernes specifikationer og overvej, om de lever op til dine behov. Du kan også læse anmeldelser og test for at se, hvilke mobiltelefoner der anbefales af eksperter.
En anden beslutning er valg af operativsystem – skal du vælge iPhone eller Android? Mange vælger det system, de allerede kender bedst, når de skal opgradere deres gamle telefon til en ny.
Når du skifter til en ny mobiltelefon, kan det betale sig at være forberedt. Det er den bedste metode til at sikre, at du ikke mister vigtige data som billeder, apps og kontakter. I den forbindelse er det vigtigt, at du har en backup af din gamle telefon, så vigtige data ikke går tabt. Det gør processen med at overføre data væsentligt nemmere.
Når du har sikret dine data, kan du begynde at overføre dem til din nye telefon. Der er flere metoder til at få denne metode til at gå gnidningsfrit. Hvis du skifter fra en gammel iPhone til en ny, kan du læse vores indlæg, hvor vi forklarer, hvordan du overfører data fra iPhone til iPhone.
Hvis du vil overføre data fra Android til iPhone, kan du bruge ‘Hurtig Start’, vælge ‘Fra Android’ og følge trinene, når du opsætter telefonen. Hvis du vil overføre data fra iPhone til Android, kan du bruge apps som Move to Android eller Smart Switch til at overføre data. Du kan også overføre data gennem et USB kabel med en adapter.
Hvis din gamle telefon stadig er funktionel, kan du sælge den. Du kan som regel få flere penge mellem hænderne, hvis du har en nyere telefon. Hvis du har en brugt Samsung eller iPhone, kan du sælge den til Telegiganten. Du kan sælge din gamle Samsung her eller din gamle iPhone her.
Vi opkøber mobiltelefoner, som vi istandsætter og sælger videre, så de kan få et nyt liv hos en ny ejer. Vi har i vores andet blogindlæg beskrevet processen bag istandsatte telefoner. Det kan du læse mere om her.
Når du får din nye telefon op at køre, er det vigtigt at beskytte den. Overvej at investere i et robust cover og en skærmbeskytter for at minimere risikoen for ridser og skader. Det kan også være en god idé at tegne en forsikring, der dækker tyveri eller uheld. Med den rette beskyttelse kan du forlænge levetiden på din nye telefon og undgå dyre reparationer.
Hos Telegiganten tilbyder vi et bredt udvalg af tilbehør, der beskytter din telefon mod skader og slid, så du kan sikre din investering og forlænge din telefons levetid. Se vores udvalg af skærmbeskyttelse og covers.
Når du har overført alle dine gemte data til din nye enhed, kan du begynde at bruge den, præcis som du ønsker. Det er dog altid en god idé at beskytte din iPhone for at undgå uheld. Uheld kan nemlig ske, selvom man ikke selv er skyld i det.
Hos Telegiganten tilbyder vi et bredt udvalg af skærmbeskyttelse, som beskytter den store skærm – noget, der er særligt vigtigt for nyere iPhone-modeller, hvor skærmen er ekstra udsat. Derudover har vi et stort sortiment af covers, der beskytter både siderne og bagsiden af din telefon.
Vær den første til at høre om Telegigantens unikke tilbud, kampagner og andet
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du vores persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig fra vores nyhedsbrev